Fantommanden

DKK 299,00

Kriminalromanen Fantommanden af Christine Jønck er historien om en mulig morder og en sandhedssøgende hustru. Bogen trækker tråde til den kolde krig, ”Efterretningstjenesternes krig” og det myteomspundne, uopklarede drab på forstadsfruen Marie Lock-Hansen d. 10. november 1967, kendt som Højbjerg-mordet. Bogen er inspireret af virkelige hændelser, en hustrus afsløringer, baseret på forfatterens omfattende research, politirapporter og mødet med eksperter, der har forsket i mordet igennem årtier.

 

I en glidende bevægelse hiver han pistolen op af lommen og afsikrer våbnet. Marie stivner og vender sig langsomt om imod ham. Øjnene er store og rædselsslagne. Et skrig undslipper de chokbundne læber, imens den første kugle ligger klar i sit kammer.

”Åh, nej!” skriger hun.

”Tag det roligt, der sker ikke noget,” siger han med et koldt og dyrisk smil, mens han trykker på aftrækkeren.

Hector er fantommanden med de mange ansigter. Han er en uhyre sammensat person: På den ene side er han sjov, galant og charmerende, på den mørke side er han manipulerende, koldblodig og finder en pervers nydelse i at forvolde andre smerte.

Vibeke, Hectors hustru, er gidsel i hans narcissistiske verden, hvor hun kæmper for at overleve og beskytte deres drenge. Livet er uforudsigeligt. Hector overvåger hendes mindste

bevægelser og skifter karakter uden varsel, men Vibeke har også sine hemmelige våben.